Arbejdsskade

Arbejdsskader

CS kan rådgive og vejlede dig i forhold til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES), lige fra skaden sker, til anmeldelsen og skadetil du får Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelse. Du kan også få rådgivning, hvis du vil klage over afgørelsen.

Under selve arbejdsskadesagen kan CS rådgive dig i forhold til de følgeproblemer, der kan opstå efter en arbejdsskade. Det kan være længerevarende sygemelding, afsked, ændrede pensionsforhold osv.

Ofte bliver arbejdsulykker anmeldt direkte til Forsvarets arbejdsskade - og erstatningskontor (FAEK). Herfra laves der en vurdering af skaden. Vurderer de, at der er tale om en skade der kan anerkendes efter arbejdsskadelovgivningen, bliver sagen videregivet til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring til behandling.

Kontakt CS og få rådgivning.

Hvis du får en arbejdsskade

En arbejdsskadesag kan være mange år undervejs hos Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Den kan også være juridisk og lægeligt kompliceret. Det kan være afgørende for resultatet, at du har søgt den rette rådgivning i din arbejdsskadesag. Det kan du få i CS.

Som medlem af CS får du:

  • Hjælp til at få skaden anmeldt til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring
  • Løbende rådgivning om, hvordan du skal forholde dig til besvarelser af spørgeskemaer, indkaldelser til speciallægeundersøgelser m.v. fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring
  • En vurdering om Arbejdsmarkedets Erhvervssikring afgørelse i din sag er korrekt
  • Hjælp med eventuel anke af afgørelsen
  • En vurdering af om der er basis for at CS på dine vegne også skal rejse et erstatningskrav på grund af skaden mod din arbejdsgiver eller andre ansvarlige

Vigtigt at huske hvis du får en arbejdsskade:

  • Arbejdsskader skal anmeldes til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring eller forsikringsselskab inden 1 år efter skaden er sket
  • Først når du har modtaget en skriftlig bekræftelse fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring eller forsikringsselskabet kan du være sikker på, at anmeldelsen er modtaget (det er IKKE nok at din arbejdsgiver mundtligt tilkendegiver, at anmeldelsen er sendt)
  • Hvis du har været udsat for vold på din arbejdsplads, kan du anmelde skaden til Erstatningsnævnet (ud over at anmelde det til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring). Det er en betingelse at volden er anmeldt til politiet inden 72 timer efter hændelsen

Jo tidligere CS kommer ind i din sag, desto bedre kan vi rådgive dig.

Hvad er en arbejdsskade?

Arbejdsulykker:

Efter gældende lovgivning er definitionen på en arbejdsulykke (for skader sket efter 1. januar 2004 eller senere): ”En personskade, forårsaget af en hændelse eller en påvirkning der sker pludseligt eller inden for fem dage”

Anerkendelse af en skade efter dette ulykkesbegreb forudsætter blandt andet at:

  • Der er sket en personskade
  • Der er årsagssammenhænd mellem personskade og hændelsen/påvirkningen
  • Skaden sker pludseligt eller inden for fem dage

Ulykkesbegrebet betyder, at arbejdsulykker ikke kan afvises alene fordi de er forventelige eller sædvanlige, inden for et fagområde. Der er ikke tilstrækkeligt, at der er tidsmæssigt sammenhæng mellem skaden og hændelsen eller ulykken.

Erhvervssygdomme:

Erhvervssygdomme er sygdom opstået over tid på grund af særlige belastninger i arbejdet. Nogle sygdomme er efter den medicinske forskning kendt som arbejdsbetingede, hvis man samtidig har været udsat for nogle bestemte påvirkninger på sit arbejde.

Disse sygdomme er optaget på Erhvervssygdomsfortegnelsen – en liste, der ud for hver sygdom, der er optaget på listen, beskriver hvilke belastninger man skal have været udsat for på arbejdet, for at sygdommen kan anerkendes som en arbejdsskade.

Sygdomme der ikke er optaget på erhvervssygdomsfortegnelsen, eller belastninger der ikke er de samme som beskrevet i fortegnelsen, vil normalt kunne anerkendes i helt særlige tilfælde.

Læs mere på www.aes.dk eller kontakt CS

Godtgørelser og erstatning fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring

Anerkendes din skade som en arbejdsskade, kan du efter arbejdsskadelovgivningen få refunderet dine udgifter til behandling, godtgørelse for varigt mén og erstatning for tabt af erhvervsevne.

Behandlingsudgifter

For at få refunderet udgifter til behandlinger, er det en betingelse, at behandlingerne er foretaget i tidsmæssigt sammenhæng med skaden, og at der er tale om behandlinger med helbredende virkning. Udgifterne til smertebehandlinger og fysioterapi dækkes ikke hvis behandlingerne alene er symptomlindring.

Varigt mén

Hvis arbejdsskaden har medført et varigt mén på mindst 5 %, kan du få godtgørelse. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring fastsætter som hovedregel mengraden ud fra den gældende méntabel.

Se Mentabel her.

Erhvervsevnetab

Hvis arbejdsskaden har nedsat din evne til at skaffe dig indtægt ved arbejde, kan du være berettiget til erstatning, hvis indtægtstabet er mindst 15 %.

En erstatning for tab af erhvervsevne kan tilkendes som midlertidig løbende erstatning, eller som en endelig erstatning.

Svie og smerte og tabt arbejdsfortjeneste dækkes ikke af arbejdsskadelovgivningen.

Erstatning efter anden lovgivning end arbejdsskadelovgivningen

I tilfælde, hvor der er en skadevolder, kan der samtidig med arbejdsskadesagen være mulighed for, at få tilkendt erstatning efter anden lovgivning. Der kan f.eks. være tale om:

  • Trafikulykker i tjeneste
  • Fejl ved udstyr
  • Glatisulykker
  • Vold

Har du modtaget en afgørelse fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, som du ikke er enig i, har du fire uger til at anke afgørelsen i.

Kontakt CS for råd og vejledning i forbindelse med anke af en afgørelse i en arbejdsskadesag.

Hvis du er kommet til skade i INTOPS

Har du fået anerkendt en skade eller erhvervssygdom, der er sket under udsendelse i INTOPS, kan du være berettiget til yderligere erstatning.

Udover den erstatning du allerede har fået fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, kan du være berettiget til Forsvarets særlige erstatnings – og godtgørelsesordning samt kulancemæssig godtgørelse for svie og smerte.

Stammer din arbejdsskade fra en udsendelse under FN, kan du også være berettiget til FN-erstatning.

Se mere her