FTF-A

FTF-A er CS medlemmernes a-kasse.FTF-A

FTF-A blev oprettet i 1976 som en fagligt afgrænset og partipolitisk neutral a-kasse inden for hovedorganisationen FTF's område. Navnet FTF-A står for Funktionærernes og Tjenestemændenes Fælles-Arbejdsløshedskasse.

Fagligt fokus

På FTF-A’s delegeretmøde i oktober 2008 vedtog delegeretforsamlingen, at FTF-A er en tværfaglig a-kasse for lønmodtagere og selvstændige med fagligt fokus på de organisationer, som FTF-A samarbejder med.

Omkring 80 faglige organisationer anbefaler FTF-A til deres medlemmer. Vi kender de pågældende organisationers faglige område og arbejder tæt sammen om at give organisationerne og vores omkring 130.000 medlemmer den bedst mulige rådgivning.

Gennem samarbejdet med de faglige organisationer, har FTF-A et indgående kendskab til medlemmernes fag og brancher. Det betyder, at FTF-A yder service og rådgivning ud fra dette branchekendskab.

Forsikring med mere

Medlemskab af FTF-A er en økonomisk forsikring, der giver ret til dagpenge i tilfælde af ledighed. Ved ledighed kan FTF-A hjælpe dig med målrettet vejledning og rådgivning om, hvordan du kommer i arbejde. Som medlem af FTF-A har du også mulighed for at tilmelde sig efterlønsordningen.

FTF-A’s øverste myndighed er delegeretmødet, som afholdes hvert andet år.

FTF-A har kontorer i Aalborg, København, Odense og Århus, hvor medlemsbetjeningen foregår.

Besøg FTF-A's hjemmeside her.