Kompetencefonden forsvaret

(Følgende er fra FPS' hjemmeside)
Nyttig viden til dig som ansøger når du vil søge midler fra Kompetencefonden 

Kompetencefonden 2016 seneste nyt:

FPS har modtaget udmeldingen af Kompetencefondens midler 2016. Hovedskrivelsen er udsendt. 

Hvad er Kompetencefonden?
Kompetencefonden er en særskilt pulje midler afsat ved overenskomstforhandlingerne, som yder støtte til individuel kompetenceudvikling til ansatte i staten.

Hvem kan ansøge?

  • Alle medarbejdere der er omfattet af overenskomstaftalen mellem Finansministeriet og Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU).
  • Medarbejdere der er omfattet af overenskomstaftalen mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation.
  • Ansatte på lønramme 35 og 36, samt lønramme 37 på særlige vilkår, kan søge midler fra Kompetencefonden. 

Hvad gives der penge til?
Indsatsområderne meldes ud i den årlige Hovedskrivelse. Derudover vil din myndigheds kompetencestrategi også have indflydelse på, hvad det giver mening at søge midler til. Din chef skal godkende din ansøgning. 

Hvordan søger jeg?
Kompetencefonden har en årlig ansøgningsrunde. I din myndighed er der udpeget en kontaktperson til Kompetencefonden. Der vil ske en udmelding om lokal deadline, indsatsområder med mere i den forbindelse.

Du finder ansøgningsskemaet under 'Relaterede værktøjer' i højre side. Når du har udfyldt det underskrevne skema sender du det til din leder/chef, som prioriterer ansøgningerne og sender dem til NIVI/II, hvor ansøgningerne igen prioriteres. Herefter sendes de indstillede ansøgninger til FPS.
Du kan læse Kompetencesekretariatets pjece om kompetencefonden OK15 (2015-2018) under nyttige links til højre.

Nyttig viden til myndigheder og styrelser
Myndigheden skal indsamle, behandle og prioritere ansøgningerne fra forretningen. Ansøgningerne skal herefter prioriteres på NIVI/II inden fremsendelse til FPS. Prioriteringen skal ske indenfor den tildelte myndighedsramme. NIVI/II sender afslag til de ansøgere, som ikke indgår i indstillingen til FPS.

Transportudgifter dækkes ikke af midlerne fra Kompetencefonden, og FPS henstiller til at opholdsudgifter ikke udgør mere end 10% af kursusafgiften. Det er ikke længere et krav, at ansøgerens udviklingskontrakt fra FOKUS medsendes til FPS.

Kompetencestrategien skal ikke medsendes til FPS. En evt. underliggende lokal strategi vedlægges i ét eksemplar i forbindelse med fremsendelse af ansøgninger til NIV I/II.

En uddybende beskrivelse af proceduren, ansøgningsfrist mv. vil fremgå af Hovedskrivelsen.