Ikke medlem af CS

Som tillidsrepræsentant er du forpligtet til, at hjælpe de medlemmer af CS som er ansat inden for dit tillidsrepræsentant område. Du er derimod ikke forpligtet til, at hjælpe kolleger som ikke er medlem af CS.

Mange tror, at der er ligegyldigt hvilken fagforening man er medlem af, men det er forkert. Det er sådan, at den eneste organisation der kan forhandle løn- og andre ansættelsesvilkår for stampersonellet er CS. Det er CS som har aftale- og forhandlingsretten hvilket betyder, at forsvaret har anerkendt CS som aftalepart og dermed forpligtet sig til at forhandle.

Der findes andre anerkendte forhandlingsberettigede organisationer inden for forsvaret, men aftale- og forhandlingskompetencen er begrænset til det område som organisationsaftalen er gældende for. Hvis en officer eller en sygeplejerske meldte sig ind i CS, vil CS ikke kunne forhandle hvis der skulle opstå et problem med løn- eller ansættelsesforholdet. Det kan have alvorlige konkvenser for den enkelte ansatte.

CS anbefaler derfor altid, at man skal være medlem hos den organisation som "ejer" den overenskomst som man er ansat på. Det vil sige, at vi anbefaler officeren at melde sig ind i Hovedorganisationen af officerer i Danmark og sygeplejersken i Dansk Sygeplejerråd.

Af nøjagtig samme årsag skal befalingsmænd i forsvaret og beredskabet, konstabler og korporaler i søværnet og flyvevåbnet være medlem i CS. Pr. 1. januar 2015 er Forsvarets Civil-Etat (FCE) sammenlagt med CS. Derfor skal ansatte under FCE organisationsaftale fremadrettet også være medlem af CS.  

Læs Forsvarets Personeltjenestes bestemmelse om aftaleberettigede organisationer her.