Arbejdstid til søs

Overenskomst
PÅ CS' aftaleområde er man er ansat på en 37 timers arbejdsuge. Den normale daglige arbejdstid skal opgøres hver tredje måned og følger årets kvartaler. Det skal den uanset hvilken planlægningsperiode myndighedens samarbejdsudvalg har valgt. Det forholder sig anderledes med sø-øvelsesdage, idet opgørelsen her følger myndighedens planlægningsperiode (som kan være fra 4 – 52 uger og besluttes i eskadrens SU).

Når der sejles tilskrives en dagsnorm for hver sejldag dvs. 7,4 timers arbejdstid. I weekender og på helligdage tilskrives der ikke arbejdstid i form af timer men i form af 2/7 dage. Derudover tilskrives et sø-øvelsestillæg for hvert sejldøgn. Dette tillæg kan enten 1) afspadseres på en normdag eller 2) udbetales. Sejles der f. eks. I 6 uger og herefter holder fri i 6 uger, vil medarbejderne fortsat modtage løn i frihedsperioden, idet der her afspadseres en sø-øvelsesdag (7,4 timer) pr. dag. Det eneste udestående der er efter de 3 måneder, er 12 stk. 2/7 dage og 12 stk. sø-øvelse for de 6 lørdage og 6 søndage der var sejlads.

Det må ud fra aftalegrundlaget tolkes, at arbejdsgiveren med aftalen om sø-øvelse har tilkøbt sig noget arbejdstid udover de normfastsatte 7,4 timer når der sejles. Men dermed ikke sagt, at medarbejdene om bord skal pålægges at arbejde hverken 14,8 eller 24 timer i døgnet. Der vil sansynligvis være perioder hvor der skal arbejdes ud over de 7,4 timer, og andre perioder hvor der er mindre aktivitet. Det er derfor vanskelig at fastsætte en egentlig arbejdstidsnorm for sejlads. Lidt firkantet kan det siges, at der betalingsmæssigt er overenskomstdækket i indtil 14,8 timer pr. døgn.
CS holdning er klar, kunsten er at finde en balance, og det er en ledelsesopgave. Fastsætter man en arbejdsdag på 12 timer, skal der selvfølgelig være opgaver der kræver det, ledelsen kan selvfølgelig ikke drive rovdrift på medarbejderne når i sejles. Hvis det er tilfældet må den pågældende skibschefs ledelsesadfærd tages op over for eskadrechefen igennem tillidsrepræsentantsystemet.

Loven
Det fremgår af arbejdsmiljøloven, at loven gælder kun for søfart og fiskeri for så vidt angår lastning og losning af skibe, herunder fiskefartøjer. Det betyder, at eksempelvis vagt om bord ikke følger arbejdsmiljølovens regler om f.eks. hviletid som det er gældende i land (heller ikke når skibet ligger ved kaj). Søværnet har valgt, at fortsætte vagter af 24 timers varighed på nogle enheder

Det fremgår at lov som sikkerhed til søs, at forsvarsministeren kan fastsætte regler for sikkerhed og sundhed om bord på krigsskibe og troppetransportskibe. Det har forsvaret gjort i FKODIR 153-1 og SOK BST 061-3.

Af FKODIR 153-1 fremgår det, at forsvaret følger lov om sikkerhed til søs i størst muligt omfang. Det betyder dermed, at forsvaret også vil følge Bekendtgørelse om søfarendes hviletid mv. Heraf fremgår det, at hviletiden er noget lempeligere end der gælder for tjeneste på land under arbejdsmiljloven. F. eks fremgår det af § 5 stk. 1, at ansatte skal have regelmæssige hvileperioder, der er tilstrækkelig lange til at sikre sundheden og sikkerheden og videre i stk. 2., at inden for hvert arbejdsdøgn skal hviletiden for en ansat på 18 år eller derover være på mindst 10 timer. Hviletiden kan deles i højst to perioder, hvoraf denne ene mindst skal være på 6 timer. Tiden mellem to på hinanden følgende hvileperioder må ikke overstige 14 timer.

Der er således andre regler om bord i forsvarets skibe end der er gældende for landtjeneste. Man kan med baggrund i bekendtgørelse om søfarendes hviletid mv. altid forholde skibsledelsen de nævnte hvileperioder, såfremt det viser sig at hvileperioden har en anden karakter i jeres aktuelle situation.
 

Jf. FKO DIR 153-1 har man jo – som førnævnt – forpligtet sig til at overholde reglerne i størst mulig udstrækning. Der bør således være en god grund til at fravige de generelle regler, og her tænkes ikke på en leders ønske om en tilfældig øvelse midt i en hvileperiode. Det fremgår nemlig også af bekendtgørelsen, at mønstring, brand- og redningsøvelser og andre foreskrevne øvelser skal gennemføres således, at de griber mindst muligt ind i hvileperioder, og ikke medfører træthed.