Egentlig militærtjeneste

Regelgrundlaget for egentlig miltærtjeneste har flere referencer og findes i:

Arbejdsmiljøloven er grundlaget for alt arbejde i forsvaret, ved at skabe et sikkert og sundt arbejdsmiljø, der til enhver tid er i overensstemmelse med den tekniske og sociale udvikling i samfundet.

Der er situationer, hvor dele af arbejdsmiljølovgivningen kan fraviges. Dette er tilfældet, hvis arbejdet kan henregnes til egentlig militærtjeneste.

Under udøvelse af egentlig militærtjeneste er der mulighed for at dispensere fra en række regler, som under normalt arbejde skal overholdes. Det betyder eksempelvis, at hviletidsbestemmelserne på en øvelse kan fraviges, hvis der er en god grund til det. Skal man træne til en bestemt operativ opgave, som er kendetegnende ved, at den ofte løber over en længere periode, har man således mulighed for at træne så realistisk som muligt. Almindeligt dagligt arbejde, eksempelvis vagttjeneste, kan ikke henregnes til egentlig militærtjeneste, men skal tilrettelægges efter samme regler som almindeligt arbejde.   

Egentlig militærtjeneste omfatter arbejde, der:

1. udføres af det militære personels landsbaserede enheder, herunder værnepligtige, uanset på hvilken måde de måtte være tilknyttet Forsvaret, samt medlemmer af Hjemmeværnet, og

2. udføres i den del af Forsvarets operative virksomhed, herunder militær uddannelses- og øvelsesvirksomhed, der foregår med henblik på løsning af de beredskabsmæssige, antiterrormæssige, fredsskabende, fredsbevarende samt krigs-mæssige opgaver, der påhviler dem, og

3. som er planlagt i et øvelses- eller uddannelsesdirektiv eller tilsvarende direktiv med betegnelse, omfang, placering og tidsramme mv. for aktiviteten.

De tre punkter skal læses i sammenhæng og alle tre skal være opfyldt for, at arbejdet kan gennemføres som egentlig militærtjeneste. Hvis arbejdet herefter er egentlig militærtjeneste skal følgende paragraffer i loven efterleves:

  • § 20 om flere arbejdsgivere m.v. på samme arbejdssted, §§ 30-36 om leverandører m.fl. og § 37 om bygherrer m.v.,
  • §§ 38 og 39, for så vidt angår de i § 39, stk. 1, nr. 1 og 2, omhandlende arbejder, samt § 41,
  • §§ 45-47 om tekniske hjælpemidler m.v.,
  • Kapitel 8 om stoffer og materialer,
  • § 58 om vejtransport

Alle nævnte paragraffer er ansvarsparagraffer.

Det er således kun velfærdsdelen i loven der er på sidelinjen, når arbejdet gennemføres som egentlig militærtjeneste.

Ministeraftalen
Baggrunden for, at en del af arbejdet inden for forsvaret anses for at være omfattet af egentlig militærtjeneste, er, at der her er tale om specifikke aktiviteter, der på afgørende vis taler imod arbejdsmiljølovgivningens fulde anvendelsesområde.

Selve forberedelsen / planlægningen af operativ virksomhed samt afrigning, oprydning og beredskabseftersyn vil ikke være omfattet af egentlig militærtjeneste, ligesom støttevirksomheden i forbindelse hermed, såsom logistikplanlægningen, ikke er omfattet.

Den almindelige drift af materiel, herunder reparation og vedligeholdelse, vil heller ikke være omfattet af egentlig militærtjeneste.

FKODIR PSA 061-1
Ved anvendelse af aftalen om egentlig militærtjeneste, skal arbejdet i videst muligt omfang foregå under hensyntagen til arbejdsmiljølovgivningen, herunder arbejdsmiljølovens kapitel 9 om hvileperioder og fridøgn. Økonomiske hensyn kan ikke hjemle fravigelse af kapitel 9 om hvileperiode og fridøgn.

I videst muligt omfang fortolkes, i denne forbindelse, som anvendelse af lovens fulde omfang, såfremt det ikke hindrer en effektiv opgaveløsning. Der skal således være tale om specifikke aktiviteter, der på afgørende vis taler imod arbejdsmiljølovgivningens fulde anvendelse, lige som personellet skal være gjort bekendt med, at den pågældende opgave/aktivitet udføres som egentlig militærtjeneste.

Det skal således fremgå af øvelsesuddannelseslisten/oversigten hvornår den specifikke aktivitet gennemføres som egentlig militærtjeneste, idet forsvarets sikkerhedsbestemmelser her skal overtage de dele af loven, der ikke dækker i forhold til medarbejdernes arbejdsmiljø, sikkerhed og sundhed.

FKOBST 61-1 kapitel 7
Indkvarteringsforhold i skydelejr

Indkvarteringsforhold er reguleret jf. arbejdsmiljøreglerne, beskrevet i FBEBST 610-1, 2007-01 Kapitel 7, Bilag 5 pkt. 3 Beklædningsstuer:

Indkvartering på belægningsstuer skal så vidt muligt gennemføres uden overbelægning.

En belægningsstue er et rum, der er indrettet til indkvartering af fem personer eller mere. Hvis rummet ikke er udstyret med særlig ventilation skal det tilstræbes, at der er 4,5 m² gulvflade og 12 m³ luft pr. person. Senge skal opstilles således, at der er et mellemrum på mindst 80 cm.

I kortere perioder under særlige forhold kan det tillades, at der anvendes mak-simal belægning, hvor normtallene kan nedsættes til ikke mindre end 3,5 m³ gulvflade og 10 m³ luft pr. person.

Afsluttende bemærkninger

Da ovennævnte regler m.v. er lovstof herunder ministeraftalen (følgelovgivning) og de øvrige er direktivfastsat, skal de efterleves ved gennemførelse af aktiviteter i øvelses- skydelejr.

Som det ses af regelgrundlaget er § 38 i arbejdsmiljøloven en af de paragraffer der altid er gældende. Det fremgår heraf, at arbejdet skal planlægges, tilrettelægges og udføres således, at det sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarligt og stk. 2., at anerkendte normer eller standarder, som har sikkerheds- og sundhedsmæssig betydning, skal følges.

Såfremt ledelsen ønsker det, kan hvileperioden aftales nedsat til 8 timers hvile, hvis begge parter (ledelse og TR) vurderer, at det er forsvarligt i forhold til den aktuelle kortvarige aktivitet.

Det skal understreges, at økonomiske hensyn kan ikke hjelme fravigelse fra ovennævnte regelsæt.