Sikkerhedsgodkendelse

Det er en forudsætning, at en medarbejder i forsvaret kan sikkerhedsgodkendes, som anført i ansættelseskontrakten. FPT modtager oplysninger om medarbejdere,der ikke kan sikkerhedsgodkendes fra Forsvarets Efterretningstjeneste. Kan en medarbejder ikke opnå den nødvendige sikkerhedsgodkendelse, vil FPT i dialog med tjenestestedet indlede en afskedssag. FPT vil dog inden da undersøge mulighederne for eventuel omplacering af medarbejderen, for eksempel hvis medarbejderen kan sikkerhedsgodkendes til et lavere niveau.