Decorumkrav

Ifølge tjenestemandslovens § 10 skal tjenestemanden samvittighedsfuldt overholde regler, der gælder for hans stilling og såvel i som uden for tjenesten vise sig værdig til den agtelse og tillid, som stillingen kræver. Dette kaldes ”decorumkravet”. Decorumkravet gælder også for alle andre medarbejdere i forsvaret.
 
FPT modtager meddelelser fra Forsvarets Auditørkorps og politiet, når forsvarets ansatte begår strafbare forhold. På denne baggrund foretager JURA en vurdering af, hvorvidt den begåede strafbare handling er en overtrædelse af decorumkravet. Hvis JURA finder dette er tilfældet, vil medarbejderen ud fra en konkret og individuel vurdering blive tildelt en ansættelsesretlig reaktion i form af en misbilligelse eller advarsel. I særlige tilfælde kan et strafbart forhold føre til en afskedigelsessag (for eksempel grov karakter eller gentagelse). Ansættelsesretlig reaktion på baggrund af strafbart forhold sker efter dialog med tjenestestedet.
 
Decorumkravet finder naturligvis også anvendelse i andre tilfælde end ved strafbare forhold, hvor medarbejderen ikke har udvist den nødvendige ”agtelse og tillid” som stillingen kræver.