Udeblivelse

Hvis en medarbejder ikke møder til tjeneste, kan der være tale om ulovlig udeblivelse og herved en væsentlig misligholdelse af ansættelsesforholdet. Chefen skal indledningsvis kontakte medarbejderen og spørge hvorfor medarbejderen ikke er mødt. Hvis der ikke kan etableres kontakt til medarbejderen eller hvis medarbejderen ikke har en acceptabel begrundelse, skal FPT kontaktes omgående. FPT pålægger herefter skriftligt medarbejderen at møde til tjeneste. Møder medarbejderen ikke, kan FPT efter en konkret og individuel vurdering indlede en sag om afsked uden varsel.
 
Manglende fremskaffelse af lægeerklæring ved sygdom kan ligeledes medføre, at medarbejderen betragtes som ulovlig udebleven, idet medarbejderen på arbejdsgivers anmodning ikke har dokumenteret, at fraværet skyldtes sygdom.